What is a normal food consumption

Hvad er et normalt madforbrug

*Indlægget indeholder reklame igennem affiliate links

Hvis du skal lægge et madbudget og ikke ved, hvor mange penge du skal bruge på mad, så kan du her på siden få en masse nyttig information om madbudgetter, samt gode madsparetips . På denne side ser vi nærmere på spørgsmålet ’hvad er et normalt madforbrug’, hvor vi undersøger, hvor meget du skal bruge, hvis du gerne vil sætte et realistisk og normalt madbudget.

Spar penge på dine forsikringer

1 – Vælg forsikring
2 – Modtag dine 3 gratis tilbud
3 – Vælg det bedste tilbud ?

Hvad er normalt madforbrug?

For at besvare spørgsmålet ’hvad er normalt madforbrug’, har vi kigget nærmere på den gennemsnitlige danskers forbrugsvaner. På den måde kan vi få et bedre skøn over, hvad der er et realistisk og normalt madforbrug.

Ifølge Danmarks Statistik bruger den gennemsnitlige husstand i Danmark 3.149 kroner om måneden på fødevarer (2024-tal). Du kan se det gennemsnitlige danske husholdningsforbrug i nedenstående tabel:

What is a normal food consumption

Hvad er et realistisk madbudget

Det er værd at bemærke at det gennemsnitlige forbrug for en dansk husstand på 3.149 kr. om måneden på fødevarer er et gennemsnit. Det er derfor ikke er sikkert, at dette er et realistisk madbudget for dig.

Er du eksempelvis enlig og uden børn, så vil udgiften på dit madbudget være lavere. Omvendt gælder det hvis du er en del af en husstand med to voksne og børn.

Vi har derfor også set nærmere på husstande med henholdsvis enlige med og uden børn. Dertil har vi set nærmere på husstande med to voksne med og uden børn.

Endnu engang har vi kigget på tal fra Danmarks statistik, der tydeligt viser den store forskel på forbruget i de forskellige grupper af husstande.

Kilde: Danmarks Statistik

Af den ovenstående tabel kan vi estimere et realistisk budget, alt afhængig af om du er enlig voksen med eller uden børn, eller om du er en del af en husstand med to voksne med eller uden børn.

Realistisk madbudget for 1 eller 2 voksne (fødevarer, 2024):

  • 1 voksen uden børn: 1.568 kr.

  • 1 voksen med børn: 2.873 kr.

  • 2 voksne uden børn: 3.092 kr.

  • 2 voksne med børn: 5.009 kr.

Ovenstående forbrug kan fungere som pejlemærke for, hvad et realistisk madbudget kan være for dig. Du kan også bruge vores 6 gode madsparetips til at sikre, at du holder dig inden for dit madbudget og for at spare mange penge på dit madforbrug.

Madbudget efter husstandstype

Gennemsnittet for alle danske husstande siger ikke ret meget, hvis du bor alene eller er fem i familien. Derfor er her Danmarks Statistiks tal for 2024 delt op på husstandstype — omregnet fra årsforbrug til kroner om måneden:

HusstandMad og drikkevarer pr. månedKun fødevarerAndel af hele forbruget
Enlig under 60 år uden børn1.811 kr.1.568 kr.9,8 %
Enlig 60 år og derover uden børn2.071 kr.1.892 kr.10,3 %
Enlig med børn3.214 kr.2.873 kr.11,0 %
2 voksne under 60 uden børn3.478 kr.3.092 kr.10,8 %
2 voksne 60+ uden børn4.407 kr.4.027 kr.10,8 %
2 voksne med børn5.481 kr.5.009 kr.12,1 %
Mindst 3 voksne5.953 kr.5.383 kr.12,2 %
Gennemsnitshusstand3.488 kr.3.149 kr.11,1 %
Kilde: Danmarks Statistik, Forbrugsundersøgelsen (tabel FU13), 2024. Årsforbrug delt med 12.

Sådan regner du dit eget madbudget ud

Danmarks Statistik skelner ikke mellem, om der er ét, to eller tre børn i husstanden — alle familier ligger i samme gruppe. Vil du have et tal, der passer til lige netop din familie, kan du regne baglæns ud fra tallene ovenfor.

Forskellen mellem en enlig og et par uden børn viser, hvad én voksen koster: cirka 1.750 kr. om måneden. Forskellen mellem par med og uden børn viser, hvad et barn koster: cirka 1.100 kr. om måneden. Så bliver regnestykket:

HusstandRealistisk madbudget pr. måned
1 voksen1.750 kr.
1 voksen + 1 barn2.850 kr.
1 voksen + 2 børn3.950 kr.
2 voksne3.500 kr.
2 voksne + 1 barn (familie på 3)4.600 kr.
2 voksne + 2 børn (familie på 4)5.700 kr.
2 voksne + 3 børn (familie på 5)6.800 kr.
Beregnet ud fra Danmarks Statistiks 2024-tal: cirka 1.750 kr. pr. voksen og 1.100 kr. pr. barn om måneden.

Bemærk, at et barn på 15 spiser mere end et barn på 3. Har du teenagere i huset, skal du regne dem tættere på en voksen end på de 1.100 kr.

Hvad tallene ikke fortæller

To ting er værd at holde sig for øje, når du sammenligner dit eget forbrug med statistikken:

  • Tallene dækker kun mad købt hjem. Restaurant, takeaway og kantine ligger i en helt anden forbrugsgruppe hos Danmarks Statistik. Spiser I ude et par gange om ugen, kan jeres samlede madudgift sagtens være 1.000-1.500 kr. højere om måneden, uden at I bruger mere i supermarkedet end alle andre.
  • Det er et gennemsnit, ikke en anbefaling. Halvdelen af alle husstande ligger under. Ligger du 20 % over gennemsnittet, betyder det ikke, at du gør noget forkert — men det er et sted at begynde, hvis du vil finde penge i budgettet.

Er dit madforbrug for højt?

Ligger du markant over tallet for din husstandstype, er der som regel én af tre forklaringer:

  • Madspild. En dansk husstand smider hvert år mad ud for et beløb i samme størrelsesorden som en måneds madbudget. Det er den nemmeste post at skære i, fordi du ikke skal undvære noget.
  • Indkøb uden plan. Uden en madplan bliver det til flere ture i butikken om ugen, og hver tur koster mere end varerne på sedlen.
  • Færdigretter og convenience. Snittet grønt, revet ost og portionspakket kød koster typisk 30-60 % mere pr. kilo end det samme råvarer.